torsdag den 17. juni 2010

Islamister dræber VM tilskuere i somalia

Hezbal Islam.

Midt under VM-kampen lørdag mellem Argentina og Nigeria blev 2 unge mænd skudt og dræbt, og 10 andre blev anholdt. Det skete i Somalias hovedstad Mogadishu, hvor gruppen var forsamlet for at se kampen på tv.

Og det var netop forbrydelsen: At de så fodbold!
 
Skudt og dræbt
Drabene og arrestationerne blev nemlig foretaget af en islamisk militsgruppe - Hezbal Islam - som havde advaret indbyggerne på forhånd. Det var meldt ud, at det ikke er foreneligt med de islamiske love at se fodbold, og hvis nogle blev pågrebet, ville de blive stillet for en islamisk domstol.
Den skæbne venter nu 10 unge mænd, som blev overrasket i Huruwaa nordøst for Mogadishu.
- 2 unge mænd, der prøvede at springe over muren, blev skudt og dræbt, mens 10 andre, inklusive min mand, blev arresteret og anbragt i islamisk fængsel i byen, sagde Halima Ahmed søndag formiddag til presseorganisation AIPS.
 
'Satanisk foreteelse'
Få timer før VM i Sydafrika startede i fredags, havde en lokal sheik angiveligt holdt en opildnende tale om fodboldens forbandelse til tilhørerne i Suqa Holaha nord for Mogadishu:
- Fodbold nedstammer fra gamle kristne kulturer, og vores islamiske administration vil aldrig tillade, at man ser det, der kaldes FIFA World Cup. Lad dette være den sidste advarsel, lød det fra sheiken.
Ifølge organisationen var der allerede i 2006, da VM i fodbold foregik i Tyskland, fordømmelse i dele af Somalia, og fodbold blev kaldt 'en satanisk foreteelse'.

Der har indtil videre ikke været kommentarer fra FIFA eller fra officiel side i Somalia.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar