"I anledning af den 41. årsdag til det 19. århundredes revolutionærs bortgang, Imam Khomeini, holder Imam Ali Moskeen på Vibevej 27 en mindehøjtidelighed d. 4. juni kl 18.30 Arrangementet er både for mænd og kvinder"
lyder det i et opslag på Iman Ali Moskeens Facebook side.
Der er tale om en lille slåfejl når Imam Ali moskeens talskvinde, Zahra Al-Robaei, skriver 41 årsdagen, det er selvfølgelig 21 års dagen for Khomeinis død, der er tale om.
- Vi holder en mindehøjtidelighed for en Islamisk lærd. Dem holder vi mange af, siger Zahra Al-Robaei, der selv kommer fra Irak, ikke Iran.
Indførte Sharia-love
Den islamiske lærde Khomeini er udenfor de troendes kreds mere kendt som Ayatollah Seyyed Ruhollah Khomeini, eller bare Ayatollah Khomeini. Som efterkommer af profeten Muhammed havde han lov til at bruge 'Sayyid ' foran sit navn. Han tilbragte en stor del af sit liv i eksil, blandt andet i Frankrig, men efter Shahens fald kunne han vende tilbage den 1. februar 1979. Efter en folkeafstemning var han suveræn leder af Iran. 98% stemte for den islamiske republik. En af hans første gerninger var at indføre Sharia-lovgivning, en hellig lov. Under hans regeringsperiode blev flere hundretusinde Iranere fængslet, først de tidligere shah-tilhængere, derefter andre vantro og de venstreorienterede. Henrettelser var ekstremt udbredte.
Mest brutale styre
- Det var en forfærdelig tid i det mest brutale styre nogensinde. Alle universiteter var lukket. Kvinderne blev massivt undertrykt. Man hørte konstant i radioen om henrettelser, tit var det over 100 om dagen. En af mine egne venner fik først to års fængsel, det blev forlænget til syv og så henrettede de ham. I 1981 var der over 4000 henrettelser, husker Hussein Ferdowsipour, flygtning fra Iran.
Han kom til Danmark som flygtning i 1984 efter at have tilbragt tre år under jorden i Iran.
- Jeg er vred over, at moskeen holder mindehøjtideligheder for Khomeini her i Danmark. Det er jo den mand, jeg er flygtet fra. Jeg kan ikke tilgive al den undertrykkelse, han stod for. Han satte landet 100 år tilbage, siger Hussein Ferdowsipour.
Fatwa mod forfattere
Der bor godt 20.000 iranere i Danmark, de fleste af dem er netop flygtninge fra Khomeinis styre, der især i den sidste periode stod bag en stribe overtrædelser af menneskerettigheder, herunder udbredt brug af tortur.
Khomeinis navn kom på hele verdens læber i februar 1989, hvor han udstedte en såkaldt 'Fatwa', en dødsdom, mod forfatteren Salman Rushdie, der havde skrevet bogen 'De sataniske vers'. I 1998 forlød det, at Fatwaen var ophævet, men i 2006 gentog styret, at den stod ved magt.
Han er lærd
Vi spurgte Vibevej Moskeens talsmand, Zahra Al-Robaei om hvorfor de netop holdt mindehøjtidelighed for Ayatollah Khomeini:
- Han er en Islamisk Lærd. Så holder man taler om de bøger han har skrevet.
Hvad betyder han for jer?
- Han er en af de islamiske lærde, en der har gjort noget for muslimer verden over.
Han er jo ikke særlig populær her i landet?
- Er der overhovedet nogen islamiske lærde, der er populære i Danmark?
Er det ikke provokerende at vælge netop ham?
- Vi holder mindehøjtideligheder for alle muslimske lærde.
Hvor mange holder i af dem?
- En to-tre stykker om året, siger altså Zahra Al-Robaei, fra Imam Ali Moskeen på Vibevej 27 i København.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar