Farshad Kholghi: Nu er Jorden igen blevet flad!

God søndag og velkommen til ”Stikpillen”. Mit navn er Farshad Kholghi, og jeg er avisens undersøgende reporter. 

Efter en uge med debatter såsom: »Er korset i Dannebrog fornærmende, og skal det fjernes?« eller »Taastrupsgårds overvejende muslimske boligforeningsbestyrelses spæde skridt på vej til et decideret muslimsk parallelsamfund« var mit hoved ved at eksplodere af hovedpine. Men da jeg læste socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensens grinagtigt naive og uvidende indlæg i avisen om islam, begyndte jeg at få allergisk udslet. Jeg forlod tasterne og gik ud for at få lidt luft.

Det var Sankthansaften. Folk var samlet rundt om bålet og sang Midsommervisen. Ubekymret skålede de i øl og vin; musikken spillede, og flirt og glæde dansede i den lune sommeraften. Jeg nød min kolde øl, kastede et blik på ”heksen” og tænkte: »Hvor er vi heldige, at Middelalderen er overstået, og det kun er en dukke, man brænder på bålet, og ikke et rigtigt menneske.«

Jeg kiggede på børnene, der løb og legede. Disse nuttede drenge og piger er i gang med at få en demokratisk opdragelse, og en dag bliver de vogtere af frihed og oplysning.

Men så faldt jeg pludseligt ned i et bundløst dybt hul. Alt blev mørkt. Efter utallige og ganske ynkelige forsøg lykkedes det mig endelig at kravlede op igen.

Fortumlet gik jeg tilbage til bålet, og til min store forundring var det nu en levnede kvinde, som var blevet sat op på det brændende bål.

»Sluk bålet!« skreg jeg; men ingen reagerede. Jeg så mig omkring og opdagede, at den glade stemning og musikken var erstattet af en stank af død - og en uforståelig brægende klagesang havde nu overdøvet Midsommervisen. Så gik det op for mig, at hullet, jeg var faldet i, måtte have været et sort hul, som havde sendt mig ud på en besynderlig tidsrejse. At dømme udfra de tildækkede kvinder og ubarberede mænd måtte jeg være endt tilbage i tiden - i den mørke middelalder.

Imens ilden tålmodigt banede sig vej op for at nå sit bytte, forsøgte jeg at redde hende. Tilskuerne greb fat i mig og råbte: »Hun er en heks og skal straffes. Hun er blasfemisk.«

Hvad har du sagt? spurgte jeg kvinden på bålet.

»Det eneste, jeg har sagt, er, at jorden er rund«, svarede hun ganske afklaret.

Ja, men det er ikke just noget, der falder i god jord her i Middelalderen, vel? bemærkede jeg.

Kvinden glemte, hvor tæt ilden var kommet på hendes fødder og kiggede undrende på mig.

»Hvad mener du med Middelalderen?«

Altså... Den tid, jeg er havnet i nu, må være Middelalderen i Europa, svarede jeg en anelse forvirret.

»Er du fuld? Og hvis du er, hvordan i alverden har du så fået fat i alkohol?« spurgte kvinden.

Forstår ikke helt, hvad du mener?

»Du befinder dig ikke i fortiden, men i fremtiden. Vi er i 2110, i Europistan.«

»Det forstår jeg ikke? Hvorfor brænder man folk på bålet i 2110?«, spurgte jeg og ventede et længere foredrag.

»For over 100 år siden begyndte folk i den Vestlige verden at tage friheden for givet. De var alt for mætte. De lænede sig tilbage og troede, at frihed og demokrati og det faktum, at jorden er rund, var en selvfølge. Og netop det, var deres største fejltagelse. Nu er jorden igen blevet flad«, hviskede kvinden, inden hun blev opslugt af flammerne.


Kilde: http://www.blogger.com/post-edit.g?blogID=6636628565774637676&postID=5164072690141763824